Etex Nordic flytter til Fredericia 1. juni
Vi glæder os til at byde kunder og forretningspartnere velkommen i Port House.

Etex Nordic

Har du også i det forgange år tænkt: ”Hvem og hvad er Etex Nordic? Er Ivarsson nu Etex Nordic? Og hvad med Ivarsson? Er materialerne stadig de samme”? Ja, så er du ikke alene. Disse, og en del lignende spørgsmål, har vores sælgere, kundeservicefolk og tekniske projektmedarbejdere nemlig fået stillet rigtig mange gange i det forgangne år.

For at tage det første spørgsmål først - Etex Nordic er en del af Etex Group, en global familieejet belgisk industrivirksomhed som på verdensplan beskæftiger mere end 14.500 medarbejdere. Etex Group opfandt og udviklede tilbage i 1905 de første fibercementløsninger og har gennem mere end 100 år, specialiseret sig i at videreudvikle og producere designmæssigt unikke byggematerialer baseret på fibercement.

Udover fibercement divisionerne Facade og Roofing består Etex Group også af divisionerne Industry og Building Performance. Læs mere om etex group her www.etexgroup.com

Tilbage i 2005 købte Etex Group den danske handels- og engrosvirksomhed Ivarsson, som var de første der i 2000 havde introducerede fibercementplanker i Norden og som blandt andet var kendt for kvalitetmaterialerne, Ivarplank til facader og Ivarcem til tage. De næste mange år blev Ivarsson drevet videre af Etex Group under Ivarsson navnet uden de store forretningsmæssige ændringer.

I 2017 valgte Etex Group at tage skridtet fuldt ud, og udfase Ivarsson-navnet, for istedet at kalde virksomheden Etex Nordic. Et ganske fornuftigt valg, for i årene siden opkøbet havde Ivarsson yderligere etableret sig i Malmø og Oslo, og var derfor blevet en nordisk leverandør af byggematerialer i fibercement. I Norden er vi i dag ca. 70 medarbejdere fordelt på vores forskellige nordiske lokationer.

Så i dag er Etex Nordic såvel en integreret del af Etex Group med mere end 100 fabrikker på verdensplan, som en lokal forankret dansk leverandør af byggematerialer.

Vores store nordiske lager ligger stadig i Rødekro, hvilket giver nem og hurtig adgang til Danmark fra vores fabrikker i Europa, og videre ud til alle vores nordiske kunder.

Nu er der kun det sidste spørgsmål - er produkterne de samme gode materialer som da virksomheden hed Ivarsson? Svaret er ja, og de er faktisk kun blevet endnu bedre de senere år, da vi nu er en del af en global virksomhed som årligt investerer millioner af kroner i, sammen med vores kunder, at videreudvikle, raffinere og designmæssigt forfine fibercementmaterialer til brug for såvel store institutionelle byggerier, som til mindre private boliger.

I dag hedder vores produkter og materialer dog ikke længere Ivarsson til fornavn. Størsteparten af produkterne har gennem årene fået nye navne, de mest kendte er vores facadematerialer Cedral som er fibercementplanker der anvendes til samme formål som træfacader, og EQUITONE som er vores fibercementplader som primært anvendes til større byggerier.

Så du kan roligt købe fibercementmaterialer hos Etex Nordic – vi er mange af de samme medarbejdere som du kender fra Ivarsson og den høje kvalitet på produkterne, vores personlige kundeservice og tekniske knowhow er den samme som tidligere, og bliver kun endnu bedre år for år, også de næste 100 år!